Vi bør tale om turismens betydning og værdi på en ny måde
Vi bør tale om turismens betydning og værdi på en ny måde

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@turistmonitor.dk.
Succeskriteriet for dansk turisme bør være andet end flere overnatninger og besøgende. Det bør handle om, at turismen efterlader steder, lokalsamfund og destinationer stærkere, skriver Caroline Axen.
Interessant at læse Caroline Byg Ejstrups debatindlæg om turismens betydning for Ringkøbing-Skjern. For præcis den samme diskussion er relevant hos os omkring Præstø Fjord. Og jeg er enig i hovedpointen: Turismen står ikke i modsætning til det gode liv for os, der bor her. Den kan være en af forudsætningerne for det.
I Destination Præstø Fjord arbejder vi med turisme i et område, hvor vi ikke har millioner af gæster eller storbyernes udfordringer med overturisme. Til gengæld har vi små købstæder, landsbyer, havne og landdistrikter, hvor hver ekstra kunde kan være med til at gøre en forskel.
Når gæster kommer til vores område, skaber de omsætning hos restauranten, caféen, gårdbutikken, overnatningsstedet, detailhandlen og oplevelsesaktøren. Det er omsætning, der er med til at bevare og udvikle tilbud, som vi lokale bruger resten af året.
Det er netop den traditionelle opdeling, jeg gerne vil udfordre: At turisme, detailhandel, erhvervsudvikling og bosætning behandles som adskilte områder med hver deres indsatser og succeskriterier. Lokalt hænger de i praksis tæt sammen.
For hvad er forskellen egentlig på destinationsudvikling, erhvervsudvikling, købstadsudvikling og bosætning, når det kommer til stykket?
Den levende handelsgade
Den gode restaurant er interessant for gæsten, men den er også vigtig for familien, der overvejer at flytte hertil.
Den levende handelsgade er attraktiv for turisten, men også for virksomheden, der skal rekruttere nye medarbejdere.
Det kan vi helt konkret se i Destination Præstø Fjords egen medlemskreds. De klassiske turismeaktører som spisesteder, overnatningssteder og oplevelsesudbydere er naturligvis med, men medlemskredsen er langt bredere. Her finder man også butikker, supermarkeder og lokale brugsforeninger, ligesom de lokale banker, byens ejendomsmæglere og en række virksomheder, som man traditionelt ikke ville betragte som en del af turismeerhvervet, bakker op.
De er med, fordi de kan se en direkte sammenhæng mellem destinationsudviklingen og deres eget virke. En lokal håndværksmester formulerede det meget præcist: “Jeg vil gerne støtte foreningens arbejde, for det gør Præstø Fjord til et mere attraktivt sted at bo og det gør det nemmere for mig at tiltrække arbejdskraft.”
Naturen, havnen, kulturen og oplevelserne er en del af vores turistprodukt, men først og fremmest er de en del af vores egn. Det er netop den sammenhæng, vi oplever omkring Præstø Fjord. Her er lokale producenter leverandører til restauranterne, erhvervsdrivende engagerer sig i destinationsudviklingen, og frivillige skaber aktiviteter og oplevelser. Restauranter, butikker, overnatningssteder, kulturaktører og borgere er tilsammen med til at skabe det sted, gæsterne kommer for at opleve.
Et eksempel er Præstø Andelsboghandel, som er skabt gennem et stærkt lokalt engagement og har godt 1.000 andelshavere. Det er først og fremmest et lokalt projekt, der er med til at sikre en levende handelsby, og jeg var selv en af de fire grundlæggere. Men netop den type initiativer gør samtidig Præstø mere interessant som destination. Når gæsterne handler i boghandlen og resten af byen, bidrager de til at understøtte det handelsliv, som de lokale selv har været med til at skabe.
Det samme ser vi omkring Magasinet Præstø Fjord. Det er destinationsformidling til områdets gæster, men Vordingborg Kommunes bosætningsteam bakker også op om magasinet. For den fortælling, der kan få en gæst til at vælge vores område, kan også være med til at få en potentiel tilflytter til at se det som et attraktivt sted at leve.
Turismen bliver dermed ikke noget, der lægges oven på lokalsamfundet. Den vokser ud af det.
Al turisme er ikke god turisme
Det betyder ikke, at al turisme automatisk er god turisme. Vi skal passe på vores natur, håndtere trafik og kapacitet og tænke over, hvor og hvornår vi ønsker flere gæster.
Og ikke mindst skal vi arbejde for, at en større del af den værdi, gæsterne skaber, bliver i lokalområdet. For mig er succeskriteriet derfor heller ikke alene flere overnatninger eller flere besøgende. Det er, om turismen efterlader vores sted stærkere; flere levedygtige virksomheder, mere helårsomsætning, flere arbejdspladser, levende købstæder og landsbyer, bedre oplevelser og tilbud og en egn, hvor flere mennesker får lyst til både at besøge, arbejde, investere og bo.
Gæstetal og overnatninger er vigtige, men de fortæller ikke i sig selv, hvad gæsterne efterlader lokalt. Hvis vi kun tæller hoveder, risikerer vi at optimere efter volumen frem for værdi. Vi risikerer at overse, om turismen er med til at holde en boghandel, en restaurant eller en specialbutik levedygtig, skabe helårsomsætning og arbejdspladser eller gøre det lettere for en lokal virksomhed at tiltrække arbejdskraft.
Så ja, vi skal tale turismen op. Men måske skal vi først og fremmest begynde at tale mindre om turisme som noget særskilt og mere om, hvordan gæster, erhvervsliv og lokalsamfund sammen kan skabe stærkere steder. For den bedste destination er i sidste ende også et godt sted at leve.
Læs artiklen
her









