Nationalt kriseberedskab skal kigge mod de små turistdestinationer

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@turistmonitor.dk.

Debatten om beredskab i turismen er nødvendig og rettidig.

Når forsker i samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg 15. december i Turistmonitor efterlyser et opgør med branchens blinde vinkler, rammer han et centralt punkt.

Men midt i fokus på planer, systemer og nationale strategier risikerer vi at overse en væsentlig styrke: det lokale beredskab, som allerede fungerer i praksis på mindre destinationer – som vores egen.

I Destination Præstø Fjord er turismen ikke et parallelt system. Den er en del af hverdagen. De samme mennesker er borgere, værter, frivillige og erhvervsdrivende, og en del af den lokale beredskabskæde.

Det skaber korte beslutningsveje, høj gensidig tillid og en kultur, hvor man hjælper hinanden, også når der ikke findes en manual.

Kriser i det små

Når vi taler om beredskab, tænker mange på ekstreme hændelser. Men i turismen opstår de fleste kriser i det små: strøm, der svigter. Infrastruktur, der presses. Digitale systemer, der bryder sammen. I de situationer er relationer mindst lige så vigtige som procedurer.

Her på egnen i Destination Præstø Fjord løfter man i flok. Man hjælper sin nabo, også når naboen er en gæst. Tillid er ikke et strategisk mål, men en forudsætning.

Mange steder er hoveddøren stadig ulåst, og man ved, hvem man skal kontakte, hvis noget går galt. Den sociale kapital gør en reel forskel, når situationen bliver uforudsigelig.

En stor del af vores gæster er danske og vender tilbage år efter år. De kender stedet, respekterer det og har ofte relationer hertil.

Det betyder, at gæsterne ikke er et fremmedelement i en krise men en del af det fællesskab, der skal fungere. Når lokale og gæster i praksis overlapper hinanden, ændrer risikobilledet sig.

Tillid kan ikke aktiveres i en krise

Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvilken type turisme er mest robust i en tid med klimaforandringer, teknologisk sårbarhed og øget usikkerhed?

Vores erfaring er klar: Den turisme, der er lokalt forankret, relationel og skaleret til sit sted, har en fordel. Ikke fordi den er mindre udsat, men fordi den er bedre forbundet.

Det betyder ikke, at mindre destinationer kan nøjes med uformelle løsninger. Professionelle beredskabsplaner er nødvendige.

Men styrken ligger ikke kun i dokumenter og systemer; den ligger i mennesker, tillid og fælles ansvar.

Hvis turismen for alvor skal tænkes som kritisk samfundsinfrastruktur, bør vi ikke kun spørge, hvordan mindre destinationer kan tilpasses nationale beredskabsmodeller.

Vi bør også spørge, hvad de nationale modeller kan lære af destinationer, hvor det lokale beredskab allerede er en del af hverdagen.

For tillid kan ikke aktiveres i en krise. Den skal være bygget op længe før.

Læs artiklen her