Sammen former vi fremtiden for Destination Præstø Fjord
Kom med dine ideer, ønsker og forslag
Arbejdet med at udvikle en samlet udviklings- og potentialeplan for Destination Præstø Fjord er godt i gang. I april holdt vi et velbesøgt borgermøde i Pakhus 8, hvor vi fik masser af gode input fra engagerede borgere og det bekræfter os i, hvor stor lokal opbakning der er til at styrke destinationen.
Som aktør i området er du en vigtig del af den videre proces. Vi inviterer dig til at komme med dine idéer, ønsker og forslag til potentialer, vi bør tage med i udviklingsplanen.
Du er meget velkommen til at kontakte undertegnede, som arbejder tæt sammen med styregruppen bag projektet. Sammen skaber vi en plan, der favner både gæsternes behov, dig som aktør og Destination Præstø Fjords identitet.